Kommunikationsmodellen

Grundformlen i kommunikation er Jeg – formidler et emne til – dig.

Denne formlen er derfor bygget op omkring, at der sker en overførsel af viden fra en afsender til en modtager. Her kan man godt forstå kommunikation som at afsender er den aktive, og modtager er den passive. Det er ikke sandt. Modtager skal ikke blot “modtage”, men skal hele tiden bearbejde informationerne.

Dette gør sig også gældende for reklamegenren.

En reklame vil formidle og kommunikere ud til dens læsere og modtagere, og ønsker at dens modtagere vil forstå reklamens budskab, og dermed kommunikerer et behov og en interesse tilbage.

Reklamegenren er derfor et kommunikativt medie, og man kan indsætte reklamen i følgende formel eller model for at få et bedre overblik over hvordan den kommunikerer.

kommunikationsmodel1.ashx

Afsender

En afsender vil typisk være firmaet eller producenten af det produkt, som reklamen skal sælge. Derudover kan det også være det medie som reklamen befinder sig i. Dvs. den hjemmeside som reklamen optræder på, eller hvilket magasin som reklamen er i.

Du kan også selv lige pludselig blive afsenderen af en reklame, når du deler en konkurrence, deler et politisk budskab eller deler et produkt inde på et socialt medie som Facebook. Så sker der et, som hedder dobbeltafsender. Både du og producenten er afsendere.

En reklame kan være afsenderrettet, så fokuserer reklamen på varens egenskaber.

Budskab

Budskabet er den primære og sekundære brugsværdi. Det er selve produktet (den primære brugsværdi), og det er det budskab som reklamer sælger sammen med produktet (den sekundære brugsværdi).

Modtager

Modtageren af reklamen er de personer eller forbrugere, som reklamen har som målgruppe. En målgruppe er en gruppe af mennesker, som man forsøger at nå med et bestemt budskab. En målgruppe kan være meget bred, menden kan også være meget specifik, og kun henvende sig til en lille bestemt gruppe mennesker. Den kan være inddelt efter, om man er mand eller kvinde. En reklame for hygiejnebind, vil udelukkende have kvinder som målgruppe eksempelvis. Endvidere kan målgruppen være inddelt efter alder, bosted, uddannelse, erhverv, politiske overbevisning, musiksmag og meget mere.

Når reklamen bevidst har valgt sig en målgruppe, kan reklamen effektivt komme ud med sin meddelelse, og modtageren vil oplever reklamen som mere personlig og forståelig.

En reklame kan være modtagerrettet, så fokuserer reklamen på forbrugerens behov. Her oplyser reklamen ikke så meget om produktet, men om de følelser og fordele modtageren kan opnå ved at køb af produktet. Når den er modtagerrettet, så vil man eksempelvis gerne være den person som ses i reklamen.

Se nedenstående eksempel, hvor Nicole Kidman fortæller os , at hvis vi har Omega uret, så vil vi blive ligeså smuk og succesrig som hende.

nicole_kidman_omega_ladymatic_01

Lasagne_Sixt

Alle tre elementer (afsender, budskab og modtager) er nøje udtænkt af de mennesker som vil sælge reklamen. Eksempelvis reklamen fra Sixt – rent a car. Afsenderens(Sixt – rent a car) budskab er her, at de vil sælge deres produkt, som er biludlejning. Det er den primære brugsværdi. Bilen er hurtig og smart og den sekundære brugsværdi, vil derfor være at modtageren også blive smart og hurtig. Modtageren er en stor målgruppe. Den indeholder alle kvinder og mænd, som har et kørekort og som er interesseret i et hurtigt transportmiddel i en travl hverdag. Men derudover henvender reklamen sig også til alle, som forstår den intertekstuelle konnotationen i teksten: “Kun en lasagne har flere heste”. I reklamen er der en hentydning til den nutidige sag i nyhedsmedierne omkring en færdigkøbt lasagneret som indeholdt hestekød. Sixt vil på en morsom måde fortælle, at deres biler har mange hestekræfter, og derfor er hurtige. Sixt kommunikerer derfor humoristisk og fællesskabsdannende til sin målgruppe med en intern joke mellem afsender og modtager.

Denne reklame er også et eksempel på, hvordan reklamer skal følge med i samtiden og være moderne, og kan være med til at være historisk dokumentation for, hvad der rør sig i samfundet på reklamens udgivelsestidspunkt.

Tilbage til reklameteori

Stil et spørgsmål

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s