Eksempel på reklameanalyse

Her kan du se et eksempel på, hvordan man kan analysere en reklame.

MaxFactor

Reklamegenren:

Det er en kommerciel magasin reklame for Max Factors mascara, “Clump defy”.

Komposition:

Vi ser et nærbillede af en kvindes ansigt og hendes hånd. Kvinden har en sort kasket på med to badgets i farverne sort, hvid og lilla.

Den højre del af kvindens ansigt er mindre synlig end den venstre del.

I højre hjørne ses produktet som er mascaraen, Clump defy, og i venstre del af billedet er der ti sætninger med tekst i en hvid farve.

Nederst i billedet er der en lang sort og gennemsigtigt bjælke, hvor MaxFactors logo og slogan ses.

Oppe i højre hjørne ses også et logo som er i en gennemsigtig hvid nuance.

Reklamen er holdt i få matte farver og nuancer, med undtagelsesvis af den hvide farve og de stærke sorte og lilla farver.

Baggrundsfarven er i en lilla pastel nuance.

MaxFactor med læselinje

Læselinjen:

Læselinjen følger kvindens hånd med de sortlakerede negle, hendes ene øje, hendes mund med de røde læber og slutter ved produktet, Clump defy mascaraen, og den normalt gengivede mascarabørste.

Det gyldne snit:

I det gyldne snit ses det ene øje, næsen og noget af munden. Reklamen og dermed billedet har derfor dette som sin centrale kerne. Når øjet befinder sig  i det gyldne snit, så skaber det en sammenhæng og balance i reklamen, da vi allerede har fastslået, det er en reklame for en mascara.

Denotative dele:

Maxfactor ØjeDet ene øje i venstre side af ansigtet med de markante sorte øjenvipper, og det lilla farvet øjenlåg.

Det hævede og markerede øjenbryn.

Hånden oppe ved side af hovedet, hvor neglene er lakeret i en sort skinnende farve.

Den halvåbne mund med de lyserød læber.

Maxfactor badgetsKasketten med to hvide badgets, hvor der står henholdsvis “Yes volume” og “No clumps”. Det er skrevet med store bogstaver, og skriftfarverne er sort og lilla.

Mascaraen og mascarabørsten som er nede i højre hjørne.

Teksten(skrevet både på engelsk og på dansk):

Nyhed

Clump defy

Volumen Mascara

Ja til Volumen

Nej til Klumper

I AM UNCOMPROMISING

MAKE YOUR

GLAMOUR STATEMENT

EVERY DAY

Bjælken med logoet: “Max Factor – the make-up of make-up artists”

Logoet i form af et vandmærke oppe i højre hjørne.

Maxfactor vandmærke

Denotative dele med konnotativ betydning:

Den sorte kasket med de to hvide badgets har en konnotativ betydning i form af en rebelskhed. En sådan kasket hører til en autonom og oprørspersons uniform. Når vi ser et menneske klædt sådan, tænker vi straks, at vedkommende går imod strømmen.

Kvinden siger med sine badgets “Ja til volume” og “Nej til klumper”. Hun har derfor et statement, som hun vil ud med. Den konnotative betydning indebærer også en henvisning til et ungdomsoprør. Kvinden gør oprør mod klumper. Kvindens sortlakerede negle udstråler også en form for autonom uniform, men også samtidig en moderne kvinde som følger med i modens tendenser.

Hånden signalerer konnotativt en knytnæve, som giver kvinden magt og styrke.

Samtidig kan den konnotative betydning af håndens udformning, også forstås og opleves på en helt anden måde. Hånden kan også signalere ynde og elegance, hvis man forstår hånden som at den ligger henslængt oppe ved siden af kvindens hoved. Derfor har hånden konnotativt to medbetydninger, men begge medbetydninger giver kvinden tilsammen et signalement som en yndefuld og autonom person. Hun er i oprør, men hun formår stadig at fremstå smuk og elegant.

Den halvåbne mund har en sexet konnotation.Maxfactor Mund

Øjet er åbent og kigger direkte ud på os. Øjet har en konnotativ medbetydning i form af ærlighed. Vi kan se ind i hende, da øjnene er sjælens spejl. Samtidig kan man dermed også identificerer sig med hende. Vi kan kun se hendes ene øje, da den anden halvdel af hendes ansigt har en skygge ind over sig. Derfor fremstår hun mystisk.

Hendes øjenlåg har lilla make-up på, hvor farven lilla gør kvinden selvsikker, ambitiøs og magtfuld. Lilla kan konnotativt også udtrykke kvindens arrogance. Hun ved, hvad der skal kæmpes for. Dette understreger det hævede øjenbryn også.

Kvindens sorte kasket og de sorte negler skaber også en konnotativ medbetydning af noget moderne, smart og magtfuldt. Alt det har kvinden i kraft af, at hun bruger mascaraen.

Teksten, “I am uncompromising”, som er skrevet med store bogstaver, udtrykker også kvindens styrke. De store bogstavers konnotative betydning er kraftfuld. Hun mener det, og hun går ikke på kompromis med sin mascara og skønhed. Hvorfor skulle hun også det? Hun kan jo bruge Max Factors Clump Defy, og få de øjenvipper hun vil. Selve navnet” Clump defy” understreger også kampstemningen i reklamen. “Defy” kommer af det engelske ord, “Defence” som betyder forsvar. Hun kæmper for skønhed, hvilket teksten,”Make your glamour statement every day” – “Lav dit glamourøse budskab hver dag” tydeliggøre. Hver dag kæmper og signalerer denne kvinden retten til skønhed og glamour, og hun opfordrer sine modtagere til at gøre det samme.

MaxFactors slogan, “Max Factor – the make-up of make-up artists”, er også med til at ophøje selve produktet, da MaxFactor er den make-up som de professionelle make-up artister bruger. Det kvalitetsstempler produktet, og rent konnotativt bidrager det til den ophøjelse af produktet, som reklamen vil formidle ud til sine modtagere.

Maxfactor produktetProduktet sidder nede i højre hjørne, hvor der ved siden af ses en mascarabørste. Mascara-børsten er nærmest på vej ud af billedet, hvor dette rent konnotativt kan forstås som, at reklamen kommer ud til dig som modtager. Børsten er også gengivet i normal størrelse, så den er fuldstændig klar til brug, hvor selve mascaraen (som er produktet) er gengivet i en mindre størrelse.

Intertekstuelle tegn:

Kvinden havde på sin sorte kasket to badgets “Ja til volume” og “Nej til klumper”. Dette er et intertekstuelt tegn på en ’68-demonstration imod krig, da demonstranterne råber: “Ja til fred” og “nej til krig”.

Modtagerrettet eller afsenderrettet:

Reklamen er afsenderrettet, da man får flere oplysninger om mascaraens egenskaberi form af volume og ingen klumper. Nederst til højre ses produktet, endda også åbnet, så man kan studere børsten.

Kommunikationsmodel: afsender – budskab – modtager

Afsender: Firmaet, MaxFactor og selve månedsmagasinet, IN nr. 4 april 2013.

Budskab: Reklamens primære brugsværdi er produktet, “Clump defy mascara” fra MaxFactor. Reklamens sekundære brugsværdi er budskabet om, at hvis du køber produktet, så får du en mascara som ikke giver dig klumper, men gør dig smuk. Derudover får du også oplevelsen af at være en stærk, flot og kompromisløs kvinde som har masser af attitude.

Modtager: Målgruppen til denne reklame er kvinder som bruger make-up, og som vil have en god mascara som ikke klumper, og som samtidig gør dem smukke, stærke og selvstændige.

Vurdering:

Reklamen får i den grad sit budskab ud. Den holder sit fokus, og forvirrer ikke modtageren. Det er tydeligt, hvad den vil sælge, og hvilke følelser som reklamen vil vække hos sin modtager. Den minde måske meget om andre reklamer for make-up, og derfor kan den blive overset i mængden.

MaxFactor

Stil et spørgsmål

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s